Ring nu på: +45 31 620 620 el. 53 620 620 | info@scan-estates-florida.dk
florida-og-orlando-1-1200x612

Florida og Orlando

Florida er et el Dorado af oplevelser

Florida – et el Dorado af oplevelser

Florida er ikke et tilfældigt valg for hundredtusinder af udenlandske husinvestorer. Helt bortset fra de oplagte økonomiske fordele, som der redegøres for længere fremme, har Florida så meget at tilbyde såvel investor og huskøber som de mange turister, der lejer feriehusene:

For det første er der næppe mange destinationer, hvor klimaet er så ideelt, som i Florida: En vinter, hvor solen skinner næsten hver dag, hvor dagstemperaturen ligger omkring 23 grader, hvor du kan sidde ude på terrassen og spise om aftenen og hvor du kan bade i enten havet, som har en temperatur på stort det samme som luften, eller i en opvarmet privat pool. Og om sommeren oplever du et klima, som nok er varmt, men yderst sjældent stegende hedt. Regn med en typisk gennemsnitlig dagtemperatur på ca. 28 – 30 grader i juli-august.

Walt Disney World

Florida byder samtidig på en masse oplevelser – typisk af den slags, som appellerer til såvel store som små – altså rigtigt gode familieoplevelser. Først og fremmest tiltrækker de enormt store og spændende forlystelsesparker omkring Orlando millioner af turister hvert år, men samtidigt kan du på cirka en times bilkørsel komme på en strandtur, uanset om du kører mod øst til Atlanterhavet eller mod vest til den mexicanske golf.

Begge steder møder du kridhvide sandstrande og det skønneste badevand. Tampa og St. Petersburg (ligeledes en time fra Orlando) er spændende byer, som bl.a. byder på kunst, kultur, restauranter og gode shoppingmuligheder. Og à propos shopping, så finder du i Orlando flere af de populære outlet-malls, som sælger alskens spændende sager til cirka halv pris.

Golf resort in Florida and Orlando

Spiller du golf, kommer du ikke til at bevæge dig langt for at finde den første håndfuld baner, tegnet af de kendteste golfarkitekter (flere resort’s har desuden deres egen golfbane, ofte med fri adgang for ejere af huse i resort’et).

Vådområde Miami florida

Tager du på opdagelse og inkluderer en eller to overnatninger, er Miami (knap 4 timers kørsel fra Orlando) pludselig inden for realistisk rækkevidde med et kæmpe udbud af spændende oplevelser. Læg et par timer hertil, og du arriverer i Key West, USA’s absolut sydligste punkt.

På hjemturen til Orlando fravælges motorvejen til fordel for turen gennem Everglades National Park, hvor du i det helt unikke sumpområde kan hilse på hundredvis af alligatorer. Eller kør nordøst på mod Jacksonville og USA’s ældste by, Saint Augustine. En tur i nordvestlig retning fører dig gennem det for mange ukendte, men smukke Panhandle langs kysten på vejen til New Orleans.

Florida har i sandhed meget at byde på!

Ring til os i dag
og hør, hvordan vi finder
dit drømmehjem i Florida

+45 31 620 620


+45 53 620 620